DTU vil gøre det muligt for virksomheder at skabe bæredygtig energi til hele verden

DTU vil gøre det muligt for virksomheder at skabe bæredygtig energi til hele verden

FN's Verdensmål

FN's Verdensmål

DTU Energi arbejder blandt andet for at finde grønne erstatninger for batterier. Fotos: DTU Energi

DTU vil gøre det muligt for virksomheder at skabe bæredygtig energi til hele verden

Sponseret indhold af: DTU

DTU Energi arbejder hårdt på at løse det 7. af FN’s 17 verdensmål om en mere bæredygtig verden. Forskerne udvikler energiteknologier, der både kan betales og betale sig. De ønsker at gøre en forskel for verden, og derfor skal deres forskning og udvikling lede frem til gode forretningsmuligheder for de virksomheder, de arbejder sammen med.

Søren Linderoth, direktør for instituttet DTU Energi.

Det skal være bæredygtigt – både billigt nok og miljøvenligt. Hvis det ikke giver økonomisk mening på længere sigt, så bliver det ikke til noget alligevel.

Sådan forklarer Søren Linderoth fremtidens innovationer inden for bæredygtig energi. Han er direktør for instituttet DTU Energi, hvor der bliver arbejdet hårdt på eksempelvis at finde grønne erstatninger for batterier og andre bæredygtige løsninger for at oplagre vind- og solenergi.

»De energiteknologier vi er med til at udvikle skal benyttes i hele verden – både i de rige og fattigere lande. Vores håb er bestemt, at teknologierne vil finde vej til tredjeverdenslande, hvor der sker en markant udvikling mod at bruge mere og mere energi. Vi ved godt, at markedet bestemmer. Og hvis ikke det kan betale sig, så er der ikke nogen, der køber det, og så flytter det ikke noget alligevel. Meget vigtig er, at de nye, ’billige’ opfindelser skal være grønne. Vi vil lave ren energi. Og selve stien dertil skal være ligeså ren. Nye bæredygtige energiteknologier er vores største bidrag til FN’s verdensmål om en mere bæredygtig verden,« fastslår direktøren.

Ikke den nemme vej

I fremtiden skal fossile brændstoffer luges helt ud, og derfor arbejder man hos DTU Energi stærkt på at finde muligheder, der bedre kan udnytte naturens egne energiformer – og at gemme dem til senere.

»Strømmen fra vind og sol er der, når vinden blæser, og solen skinner. Vi vil ønske at udvikle teknologier, så det kan lade sig gøre at gemme på det, så der også er strøm, når vinden står stille, eller når solen ikke skinner,« forklarer Søren Linderoth og fortsætter:

»I dag er vi sikret energi hele tiden ved at have store lagre af fossile brændsler, olie, naturgas og kul.
Vi kan ikke basere os på fossile brændsler i fremtiden. De fossile brændsler er begrænsede, og afbrændingen af disse er årsag til de store klimaforandringer vi nu ser ske.«

I Danmark omstiller vi til at være uafhængige af fossile brændsler. Lagring af energi bliver der brug for i Danmark – og i resten af verden – Europa, Afrika, Indien og Kina. Vi vil gerne bidrage til at redde verden, men det giver det også forretningsmuligheder for Danmark.

Desværre satses der i disse år i Danmark meget mindre på forskning og udvikling af energiteknologier og løsninger. Strategisk energiforskning er nærmest forsvundet.

I andre lande har det høj prioritet, men i Danmark er man gået meget ned i gear. Vi har været førende inden for energiområdet i mange år – et forbillede – men det er vi ikke længere. Det skyldes, at politikerne har halveret midlerne til udviklingen, og midlerne til selve energi-forskningen er næsten helt væk.

Akademiet for Tekniske Videnskab (ATV) arbejder sammen med DTU, og andre danske universiteter og virksomheder, på at etablere et nationalt initiativ for at udvikle bæredygtig energilagring. De foreslår en markant indsats på 2 Mia kr over de næste 10 år, hvor de danske aktører sammen forsker og udvikler teknologier til energilagring.

En stor passion

Søren Linderoth og hele instituttet bruger al deres egne energi på at finde rene, bæredygtige teknologier. Og det kommer ifølge direktøren dem helt naturligt.

Vi ser det som absolut nødvendigt for fremtiden. Der er kun 32 år til, vi skal være helt uafhængige af fossile brændsler, og i god tid inden da skal teknologier være på plads.

Søren Linderoth finder det ikke svært at dedikere sit liv til dette mål. Det har været hans passion, siden han første gang begyndte at arbejde med rene energiteknologier.

»Der blev jeg virkelig tændt på dette arbejde. Her kan jeg bruge min viden om fysik og materiale, og så har jeg nemt ved at forklare folk, hvorfor jeg gør det. Det er for at være med til at redde verden,« forklarer han.

Flere artikler

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Verdensmålene har skabt et globalt sprog, som giver virksomheder mulighed for at tale direkte ind i fælles visioner med kunder, investorer og regeringer i hele verden. Men det er...

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Selvom bæredygtighed langt fra er et nyt fænomen, så er det med FN’s Verdensmål lykkedes at skabe en ny ramme, som der internationalt er enighed om udgør de største udfordringer for klodens...

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning Sponseret indhold af: Aarhus Universitet 21 virksomheder har sat sig i spidsen for at udvikle forretningsmodeller, som skal bidrage til en bæredytig udvikling. Tekst: Forfatteren Adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri Foto: Dansk...

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien Sponseret indhold af: Aarhus Universitet FN’s 17 verdensmål forventes at påvirke det globale erhvervsliv markant i mange år frem, og det skal gøres til en styrkeposition for danske virksomheder. Sådan lyder det fra Industriens...

SDU bringer bæredygtighed og innovative samfundsløsninger i samspil

SDU bringer bæredygtighed og innovative samfundsløsninger i samspil

FN's Verdensmål

Den prisvindende universitetsbygning i Kolding danner rammen for det erhvervsøkonomiske Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, der er et samfundsvidenskabeligt institut ved Syddansk Universitet. Foto: SDU

SDU bringer bæredygtighed og innovative samfundsløsninger i samspil

Sponseret indhold af: SDU

På Syddansk Universitet fokuserer Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på tværfagligheden gennem samarbejder med både det offentlige og det private for at skabe nye innovationer, der gavner samfundet og løser velfærdsudfordringer.
Metoden falder helt i tråd med ét af FN’s verdensmål om at fremme partnerskaber og skabe bæredygtig udvikling.

På Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse (IER) er der en lang forskningstradition inden for blandt andet entreprenørskab, business-to-business marketing, supply chain management og innovation. IER sigter efter høj forskningskvalitet og dyb faglig indsigt i samarbejde med nationale og internationale forskningsmiljøer. Det er viden herfra, som gennemsyrer forskningsprojekter, uddannelser og vidensformidling ved instituttet.

IER samarbejder meget med virksomheder og offentlige organisationer, da det styrker kvaliteten og relevansen af forskning, uddannelse og formidling – især når det gælder innovative løsninger på samfundets problematikker.

I OPI LDL-projektet samarbejder og idéudvikler private virksomheder med en række kommuner om at finde bæredygtige løsninger på velfærdsområdet. Foto: Emilia Cantoni

I mange år har instituttet arbejdet tæt sammen med private og offentlige virksomheder og institutioner om at samskabe fremtidens samfund. Sådan lyder det fra Ann Højbjerg Clarke, institutleder for IER.

»Vores forskning skal skabe resultater for både erhvervslivet og samfundet. Det sikrer vi ved at tage udgangspunkt i konkrete problemstillinger og adressere dem i fællesskab med de rette aktører. Ofte nøjes vi ikke kun med at finde løsninger til problemerne, vi deltager også i implementeringen af løsningerne.

Vores fokus på tværfaglighed er særdeles værdifuld i en verden med komplekse problemstillinger, som ikke er afgrænset til bestemte brancher og samfundssektorer,« lyder det fra Ann Højbjerg Clarke.

Hos IER handler det om at styrke samfundet ved at arbejde med de nuværende aktører, men også om at videregive kompetencerne til de unge og andre aktører, som senere vil overtage ansvaret.

»Vores fokus på efter- og videreuddannelse vidner især om vores store interesse i at styrke beslutningskompetencen i dansk erhvervsliv. Vi bidrager til MBA-uddannelser og HD-uddannelser, men i stigende grad udbyder vi også skræddersyede kurser målrettet bestemte virksomheder og brancher. Vi vil tæt på virksomhederne, det offentlige og dets udfordringer,« siger Ann Højbjerg Clarke.

Affald, indeklima og demens

Et af de mange forskningsprojekter ved instituttet er Offentlig-Privat Innovation (OPI) Living Design Lab (LDL), som specifikt er målrettet mod velfærdsudfordringer.

OPI LDL er et tværsektorielt samarbejde mellem blandt andre Kolding, Billund og Haderslev Kommune, borgere i kommunerne, og en række private virksomheder, hvor der fokuseres på fire specifikke udfordringer; affald i det offentlige rum, indeklima i folkeskolen, det private hjem som arbejdsplads og det demensvenlige samfund (se www.livingdesignlab.dk).

»Vi ved fra vores forskning, at den viden, de forskellige parter sidder inde med, er nødvendig for at kunne løse de samfundsproblemer, som OPI LDL-projektet gerne vil løse,« forklarer Majbritt Rostgaard Evald, lektor ved institut for Entreprenørskab og Relationsledelse og projektleder på OPI LDL.

Ifølge projektlederen begår virksomheder eller offentlige organisationer ofte den fejl kun at fokusere på én side af problemet – og det løser sjældent de komplekse samfunsproblemer. I eksempelvis projektet om et bedre indeklima i folkeskolen gør IER det anderledes:

»Her er det både forskellige teknologier i samspil med det adfærdsmæssige, vi arbejder med. Indeklima kan ikke bare forstås snævert som bedre luft skabt via et nyt ventilationsanlæg. For os dækker indeklima også over lys, lyd, temperatur, indretning og adfærd. Den nye forskning viser nemlig, at indeklima ofte er båret af det enkelte individs oplevelser,« forklarer Majbritt Rostgaard Evald.

Indeklimaet i folkeskolen har for OPI-projektet været vigtigt, da det har stor betydning for børns trivsel og læring. Samtidig har projektet bragt virksomheder med diverse kompetencer på tværs af brancher sammen med flere forvaltninger i Kolding, Haderslev og Billund Kommune, for i samarbejde at løse problemet med indeklima helhedsorienteret.

»Vi bruger samarbejdet mellem de eksterne aktører – offentlige såvel som private – til at kvalificere innovationsprocessen og de løsninger, der skabes. Pointen er, at når vi samskaber, får vi belyst udfordringerne fra mange forskellige vinkler, som man måske normalt ikke ville, hvis kun en person sad med ansvaret,« lyder det fra Majbritt Rostgaard Evald.

»Samtidig løser vi som forskere ikke kun problemer, vi forsker også i, hvordan virksomheder udvikler deres koncepter og dets forretningspotentiale over tid via samspillet med det offentlige,« oplyser hun.

Syddansk Universitets OPI-projekt falder ind under FN’s verdensmål nummer 17 om at fremme partnerskaber mellem det offentlige og private til at skabe en bæredygtig udvikling. FN’s verdensmål er helt centrale pejlemærker, og det er derfor i løsningen af de komplekse udfordringer, vi har til fælles i samfundet, at Majbritt Rostgaard Evald og Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse finder sin inspiration.

Flere artikler

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Verdensmålene har skabt et globalt sprog, som giver virksomheder mulighed for at tale direkte ind i fælles visioner med kunder, investorer og regeringer i hele verden. Men det er...

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Selvom bæredygtighed langt fra er et nyt fænomen, så er det med FN’s Verdensmål lykkedes at skabe en ny ramme, som der internationalt er enighed om udgør de største udfordringer for klodens...

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning Sponseret indhold af: Aarhus Universitet 21 virksomheder har sat sig i spidsen for at udvikle forretningsmodeller, som skal bidrage til en bæredytig udvikling. Tekst: Forfatteren Adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri Foto: Dansk...

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien Sponseret indhold af: Aarhus Universitet FN’s 17 verdensmål forventes at påvirke det globale erhvervsliv markant i mange år frem, og det skal gøres til en styrkeposition for danske virksomheder. Sådan lyder det fra Industriens...

Aarhus Universitet trækker på tværfagligheden i kampen for bæredygtighed

Aarhus Universitet trækker på tværfagligheden i kampen for bæredygtighed

FN's Verdensmål

På Aarhus Universitet arbejder fakultetet Science and Technology med at udvikle bæredygtige løsninger til globale, samfundsmæssige udfordringer. Fotos: Lars Kruse, AU Foto

Aarhus Universitet trækker på tværfagligheden i kampen for bæredygtighed

Sponseret indhold af: Aarhus Universitet

Fakultetet for Science and Technology mener, at universiteterne skal tage et stort ansvar. Derfor byder de skarpt ind, når det kommer til at sætte grønne tal på bundlinjen af klimaregnskab og samfundsudvikling.

Niels Chr. Nielsen, professor og dekan på fakultetet for Science and Technology.

Globale, samfundsmæssige udfordringer.

Det lyder stort, men det er ikke desto mindre de områder, Aarhus Universitets fakultet for Science and Technology arbejder hårdt på at udvikle løsninger til.

»Der er to bevæggrunde, der er vores drivkraft i vores arbejde om bæredygtighed. Den ene er vores baggrund, fordi vi har mange forskningsaktiviteter, der befinder sig inden for netop det område. Den anden er, at vi som samfundsaktør føler, at det er vigtigt, at vi bidrager aktivt til at løse disse udfordringer,« fortæller Niels Chr. Nielsen, professor og dekan på fakultetet for Science and Technology.

Gennem sine syv nye interdisciplinære, tematiske forskningscentre inden for områderne cirkulær bioøkonomi, materialer, vand, digitalisering, fødevarer, klima og life science samler universitetets forskere og studerende med forskellige fagdiscipliner og udnytter dermed de muligheder, der ligger i samspillet mellem klassisk naturvidenskab, sektororienteret forskning og ingeniøraktiviteter.

»De her udfordringer er så store, at hvis ikke man får nogle væsentlige videnskomponenter og uddannelseskomponenter ind, så får man ikke løst de her opgaver. Vi vil ind og være aktive på både forskning, uddannelse og myndighedsrådgivning, så vi kan hjælpe samfundet med at finde basisniveauerne for bæredygtighed og være med til at udvikle løsninger,« siger
Niels Chr. Nielsen.

På tværs af faggrænser

I øjeblikket fokuserer fakultetet på at dreje projekterne tydeligt i retning af FN’s verdensmål, og her er de tematiske centre i centrum. De er en del af den langsigtede strategi.

Ved at arbejde på tværs af de traditionelle faggrænser, mener dekanen, at der kan udvikles forskningsaktiviteter inden for bæredygtighed, der kan blive førende både nationalt og internationalt.

»Centrene arbejder specifikt med at løse de samfundsmæssige udfordringer. Eksempelvis arbejder et center for vandteknologi med teknologiske løsninger for renere og bedre drikkevand til verdens befolkning. I en dansk kontekst betyder det blandt andet at sikre, at der ikke kommer kvælstoffer og pesticider i vores grundvand,« forklarer Niels Chr. Nielsen.

»Vi laver også sensor-teknologi, som kan måle komponenterne i vandet, sådan at man kan regulere mere præcist.«

Science and Technologi blev oprettet i januar 2011, da man sammenlagde Det Naturvidenskabelige Fakultet, Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, og året efter i 2012 blev også Ingeniørhøjskolen fusioneret ind i fakultetet. På den måde har man samlet en lang række kompetencer og områder under det samme flag for at effektivisere den tværfaglige forskning.

»Skal man for eksempel tilvejebringe fødevarer på en bæredygtig måde, er det fornuftigt at kigge på hele værdikæden. I en cirkulær økonomibetragtning hele vejen fra den primære produktion af planterne til formationen af fødevarer, tages der højværdistoffer ud undervejs i cyklussen, så man på den måde skaber mange produkter ud af det,« lyder det fra professor og dekan Niels Chr. Nielsen.

Uddanne de unge

Universitetet vil ikke blot forske og udvikle – det vil også engagere og fastholde den næste generation af talentfulde forskere. Det vil de gøre ved at talentudvikle, rekruttere og ansætte lovende unge mænd og kvinder, et godt studie- og arbejdsmiljø, gennem et godt erhvervssamarbejde og styrket internationalisering og forskningsinfrastruktur samt basal, effektiv støtte.

»Der er stor bevidsthed om bæredygtighed blandt de unge mennesker. De vil gerne bidrage og arbejde med det her, og derfor vil vi meget gerne løfte de unge mennesker ind, så de kan hjælpe med at løse disse udfordringer,« siger Niels Chr. Nielsen. Han kalder det for en samfundspligt, og heldigvis er både virksomhederne, politikerne og de studerende interesserede i den anden bundlinje – nemlig klimaregnskabet.

»Universiteterne skal tage et ansvar. De skal gå ind og deltage og byde sig til som aktive bidragsydere, og derfor spiller vi os stærkt ind på banen. Og det er dejligt at se, at vi faktisk har mulighed for at gøre en forskel.«

Flere artikler

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Verdensmålene har skabt et globalt sprog, som giver virksomheder mulighed for at tale direkte ind i fælles visioner med kunder, investorer og regeringer i hele verden. Men det er...

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Selvom bæredygtighed langt fra er et nyt fænomen, så er det med FN’s Verdensmål lykkedes at skabe en ny ramme, som der internationalt er enighed om udgør de største udfordringer for klodens...

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning Sponseret indhold af: Aarhus Universitet 21 virksomheder har sat sig i spidsen for at udvikle forretningsmodeller, som skal bidrage til en bæredytig udvikling. Tekst: Forfatteren Adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri Foto: Dansk...

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien Sponseret indhold af: Aarhus Universitet FN’s 17 verdensmål forventes at påvirke det globale erhvervsliv markant i mange år frem, og det skal gøres til en styrkeposition for danske virksomheder. Sådan lyder det fra Industriens...

Data og teknologi omsætte verdensmål til virkelighed

Data og teknologi omsætte verdensmål til virkelighed

FN's Verdensmål

Hos IBM Danmark tror man på, at data og teknologi kan hjælpe virksomheder med at indfri FN’s verdensmål. Virksomheden udvikler og leverer IT-serviceydelser, software og hardware til hele verden. Foto: IBM

Data og teknologi omsætte verdensmål til virkelighed

Intelligente teknologier og dataløsninger rummer stort potentiale i mere end én forstand. Faktisk kan data og teknologi bringe virksomheder tættere på at opfylde FN’s verdensmål.

FN’s 17 verdensmål stiller skarpt på bæredygtig udvikling og placerer et stort ansvar på medlemslandenes skuldre. Også danske virksomheder har en opgave i at understøtte og efterleve verdensmålene, og til det formål er data og teknologi fremragende værktøjer. Det understreger to danske virksomheder, som begge arbejder med intelligente løsninger.

»Der er ingen tvivl om, at teknologi og innovation er helt nødvendige, hvis vi skal leve op til verdensmålene. Det handler både om virksomhedernes egen ressourceanvendelse og om at forbedre de produkter og services, som virksomhederne producerer,” siger Anders Quitzau.

Han er forsknings- og innovationsdirektør i IBM Danmark, som udvikler og leverer IT-serviceydelser, software og hardware.

Reduktion af spild

Anders Quitzau er forsknings- og innovationsdirektør i IBM Danmark. Foto: IBM

Anders Quitzau bakkes op af Kim Lehmann, som er administrerende direktør i Kamstrup. Den danske virksomhed skaber intelligente måleløsninger inden for el, varme og vand.

»Data og teknologi kan gøre en forskel på mange af FN’s Verdensmål. Inden for vores branche, hvor vi arbejder med intelligente løsninger til energi- og vandsektoren, hjælper vi forsyningsbranchen med at skabe bæredygtige løsninger til at reducere spild og energieffektivisere,« siger Kim Lehmann.

Han fortæller, at Kamstrups teknologi særligt hjælper forsyningsbranchen med at indfri verdensmål nummer 6 og 7. De to verdensmål handler blandt andet om at effektivisere vandforbruget, give mennesker adgang til rent drikkevand og forbedre energieffektiviteten.

Spørger man Anders Quitzau, er der næsten ingen grænser for, hvordan data og teknologier kan fremme bæredygtig udvikling — og på den måde gavne planeten og dens beboere.

»Der er næsten ingen af de 17 verdensmål, hvor data og IT ikke kan gøre en forskel. Data og teknologi skaber gennemsigtighed og et solidt beslutningsgrundlag og kan dermed være basis for bedre beslutninger i virksomhederne,« siger han.

Fremtidens elforsyning

Kim Lehmann er administrerende direktør i Kamstrup. Foto: Kamstrup

Alene herhjemme er der flere gode eksempler på, hvordan teknologier og dataløsninger kan understøtte FN’s 17 verdensmål. Et af dem er et intelligent elnet på Bornholm, som IBM Danmark har været med til at skabe.

»På EcoGrid 2.0-projektet arbejder vi i et konsortium med at udvikle og demonstrere, hvordan fremtidens elforsyning kan se ud. Vi har vist, at viden skaber lavere forbrug, og med intelligent styring kan vi sikre, at vi kan levere stabil elforsyning, også med meget stor andel af vind- og solenergi,« siger Anders Quitzau.

Viden fra projektet på Bornholm er ifølge ham efterspurgt i mange af verdens afkroge, fordi andre lande har samme ønske om at indfri FN’s verdensmål på energiområdet. Også Kamstrup leverer deres intelligente teknologier til forsyningsselskaber over hele verden.

»Ved at anvende data fra intelligente forbrugsmålere er det muligt at identificere, hvor i forsyningsnettet der er optimeringspotentiale. Vi kan blandt andet identificere lækager, som ofte er skyld i, at vand ikke bliver anvendt eller afregnet, og dermed ender som spild. I Afrika har de i nogle områder problemer med spild på over halvdelen af vandforbruget. Det kan intelligente måleløsninger og analyseværktøjer hjælpe med at reducere,« siger Kim Lehmann.

FN’s Verdensmål 6 og 7

Ifølge FN påvirker vandmangel mere end 40 pct. af verdens befolkning, og tallet forventes at stige på grund af klimaforandringer. Verdensmål 6, “Rent vand og sanitet”, har for øje at sikre, at alle har adgang til vand og sanitet, og at vand bliver forvaltet bæredygtigt. Et af delmålene er, at der inden år 2030 skal opnås universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle.

Fra 1990 til 2010 er antallet af personer med adgang til elektricitet ifølge FN steget med 1,7 milliarder. I takt med, at efterspørgslen på billig energi stiger, er der behov for at producere mere vedvarende energi. Samtidig har hver femte person stadig ikke adgang til elektricitet. Derfor skal verdensmål 7, “Bæredygtig energi”, sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris.

Flere artikler

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Verdensmålene har skabt et globalt sprog, som giver virksomheder mulighed for at tale direkte ind i fælles visioner med kunder, investorer og regeringer i hele verden. Men det er...

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Selvom bæredygtighed langt fra er et nyt fænomen, så er det med FN’s Verdensmål lykkedes at skabe en ny ramme, som der internationalt er enighed om udgør de største udfordringer for klodens...

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning Sponseret indhold af: Aarhus Universitet 21 virksomheder har sat sig i spidsen for at udvikle forretningsmodeller, som skal bidrage til en bæredytig udvikling. Tekst: Forfatteren Adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri Foto: Dansk...

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien Sponseret indhold af: Aarhus Universitet FN’s 17 verdensmål forventes at påvirke det globale erhvervsliv markant i mange år frem, og det skal gøres til en styrkeposition for danske virksomheder. Sådan lyder det fra Industriens...

Nutidens teknologi skaber fremtidens løsninger

Nutidens teknologi skaber fremtidens løsninger

FN's Verdensmål

Kamstrups intelligente vandmåler kan være med til at optimere forsyningen, reducere spildet og forbedre energieffektiviteten. Fotos. Kamstrup

Nutidens teknologi skaber fremtidens løsninger

Sponseret indhold af: KAMSTRUP

Et af FN’s verdensmål er at sikre, at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Teknologien spiller en stor rolle i forhold til at nå målet, og løsningerne findes allerede i dag.

Alle skal have adgang til rent vand og sanitet, og alle skal have adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi – sådan lyder FN’s verdensmål nummer 6 og 7. Teknologi og brugen af data kommer til at få en betydning for at nå disse mål. Heldigvis findes en del af teknologien allerede i dag. Den danske virksomhed Kamstrup leverer intelligente måleløsninger til forsyningsbranchen, der med intelligent brug af data kan optimere forsyningen, reducere spildet og forbedre energieffektiviteten. Virksomheden har blandt andet for kort tid siden lanceret nye analyseværktøjer, der lokaliserer tab af vand og fjernvarme i distributionen fra forsyningen ud til forbrugerne.

»Teknologien og løsningerne er klar, og med dem kan vi høste de lavt hængende frugter nu. Vi behøver ikke altid vente på fremtidsløsninger,« siger Kim Lehmann, der er administrerende direktør i Kamstrup.

Stort potentiale for at mindske spild

I Danmark er vi nede på et vandspild på 7,6 procent, hvilket er forholdsvist lavt i forhold til lande omkring os. Sverige har et vandspild på omkring 25 procent, og i Norge regner man med mellem 40 og 50 procent vandspild.

»Norge og Sverige har normalt adgang til store vandressourcer, men når man har så stort et spild, vil det på et tidspunkt blive et væsentligt problem. De har nu også et langt større fokus på at minimere spildet end tidligere, og med intelligente måleløsninger og data kan vi også hjælpe Sverige og Norge med at bidrage til opfyldelse af målene,« siger Kim Lehmann.

Et eksempel på, at teknologi og data har mindsket spild, er Skanderborg Forsyningsvirksomhed, der har reduceret energiforbruget med 15 procent på et af deres største værker. Det har de gjort ved at bruge teknologien til at skabe større viden og gennemsigtighed. Forud for investeringen i intelligente målere var Skanderborg Forsyningsvirksomhed afhængige af uregelmæssige og manuelle aflæsninger, hvilket gjorde de indsamlede data mangelfulde. Dermed havde forsyningen ikke den nødvendige viden om både forbrug, tryk og spild til at kunne optimere deres drift.

En hjælp i hverdagen

Kim Lehmann, direktør i Kamstrup, har selv oplevet, hvordan intelligente måleløsninger kan gøre en forskel i hverdagen som forbruger. Han fik et opkald fra Vandcenter Djurs, der i deres systemer kunne se, at der sandsynligvis var en lækage i hans sommerhus i Grenå. De kunne se et længerevarende, stabilt højt vandforbrug, der kan være tegn på en lækage – hvilket faktisk også viste sig at være tilfældet her. Vandcenter Djurs havde heldigvis mulighed for at sende en person ud og lukke for hovedafbryderen, men det var teknologien, der var i stand til at identificere fejlen.

»Jeg ville ikke være kommet ud i det sommerhus før 2-3 måneder senere. Det ville have betydet en stor ekstra regning for mig, og samfundet ville ikke have haft gavn af, at en masse vand var postet ud i mit sommerhus,« siger Kim Lehmann.

Kamstrup’s direktør er ikke den eneste, der har nydt godt af forsyningernes brug af den eksisterende teknologi for at undgå en unødvendig høj regning og begrænse vandspildet. På verdensplan har 5% af alle Kamstrups vandmålere alarmeret den lokale forsyning om en mulig lækage i 2017. I store tal svarer det til, at virksomhedens løsninger hvert år er med til at spare 12.600.000 m3 vand, der ellers ville have været spildt og til at spare forbrugerne for mere end 235 mio. kroner i unødvendigt høje regninger.

Energibesparelser bliver til økonomibesparelser

Ingen har glæde af spild – og slet ikke spild af knappe ressourcer som vand og energi. En analyse, gennemført af analysebureauet Ennova, viser, at investeringen i datanetværk inden for vand- og varmeforsyningen kommer 11-30 gange igen i form af potentielle besparelser ved at identificere f.eks. lækager og rørbrud. Baseret på samme undersøgelse, har Dansk Industri lavet en analyse, der vurderer, at digitalisering har potentiale til at spare op mod 10 milliarder kroner om året på tværs af landets vand- og varmeforsyning.

»Hvis vi har mod til at høste de lavt hængende frugter nu, så kan vi sikre innovationen i fremtiden, og vi kan skabe et grønt og
højeffektivt velfærdssamfund med sorte tal på bundlinjen,« siger Kim Lehmann.

Flere artikler

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Verdensmålene har skabt et globalt sprog, som giver virksomheder mulighed for at tale direkte ind i fælles visioner med kunder, investorer og regeringer i hele verden. Men det er...

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Selvom bæredygtighed langt fra er et nyt fænomen, så er det med FN’s Verdensmål lykkedes at skabe en ny ramme, som der internationalt er enighed om udgør de største udfordringer for klodens...

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning Sponseret indhold af: Aarhus Universitet 21 virksomheder har sat sig i spidsen for at udvikle forretningsmodeller, som skal bidrage til en bæredytig udvikling. Tekst: Forfatteren Adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri Foto: Dansk...

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien Sponseret indhold af: Aarhus Universitet FN’s 17 verdensmål forventes at påvirke det globale erhvervsliv markant i mange år frem, og det skal gøres til en styrkeposition for danske virksomheder. Sådan lyder det fra Industriens...

Når social ansvarlighed og forretning går hånd i hånd

Når social ansvarlighed og forretning går hånd i hånd

FN's Verdensmål

Når social ansvarlighed og forretning går hånd i hånd

Med FN’s 17 Verdensmål stilles endnu højere krav til virksomheders samfundsansvar og arbejde med CSR, corporate social responsibility. Vi har spurgt fire af industriens spidser: Hvordan kan social ansvarlighed og det at drive forretning forenes?



Mette Brøndum, administrerende direktør, Lindab

»Social ansvarlighed er mange ting. For os handler det også om at sikre, at vores medarbejdere trives. Ingen virksomhed er bedre end de medarbejdere, som arbejder i den. Det er medarbejderne, som driver virksomheden. God ledelse giver glade medarbejdere, og glade medarbejdere er mere motiverede, de tiltrækker nye medarbejdere og bliver længere i virksomheden. Derfor er det også en god forretning at tage socialt ansvar for sine medarbejdere.

Vi er ikke WHO, men vi er stolte af vores virksomhed, og det ansvar vi tager for verden. Vi tager samfundsansvar hver dag. Vores hovedprodukt er tyndpladestål, og stål er det mest genanvendelige materiale i verden. Det kan smeltes og bruges igen flere gange, uden det bliver dårligt. Den måde, vi bearbejder vores produkter på, er altid med fokus på ikke at belaste miljøet. Det handler om at tænke i ressourcer, energi, spild, automatisering og digitalisering. Det er fokusområder, som alle sammen gør, at produkterne kan leve længere og genbruges let.«



Gitte K. Nielsen, administrerende direktør, Danske Tegl

Langt hen ad vejen handler CSR om almindelig sund fornuft og ansvarlig opførsel. Social, politisk og økonomisk ansvarlighed er tidens forretnings- og konkurrencemulighed, for de som forstår at gøre det rigtigt. Ser man på sin forretning med CSR-briller og analyserer data, vil man nemlig opdage, at der er områder, hvor man reelt kan forbedre og optimere sin forretning og dermed optimere sin bundlinje. Frontløbere som Novo Nordisk og Carlsberg har været gode til at fortælle verden, at de tager deres samfundsansvar alvorligt. På den måde skal CSR også ses som en mulighed for branding — så længe virksomheden selvfølgelig løfter det samfundsansvar, som den lover at gøre.

Teglværkerne i Danmark er godt med, hvad angår CSR. Der er ikke noget spild i produktionen af tegl, hvor alt materialet kan genbruges og recirkuleres. Ressourcerne bliver derfor udnyttet til fulde. På det sociale plan har teglværkerne haft stor succes med at hjælpe flygtninge med at komme i arbejde.«



Mads Leth, administrerende direktør, Vandcenter Syd

»Ansvarlighed er en helt grundlæggende værdi i VandCenter Syd. Det er både grundstenen i vores fundament og det, der driver os i vores daglige virke. Som offentligt ejet monopolvirksomhed er vi forpligtet til at forvalte vores økonomi ansvarligt og tænke langsigtet. Vi har et særligt ansvar over for de mennesker, som vi arbejder for – nemlig vores kunder og det samfund, vi er en del af – og for at bidrage til en bæredygtig udvikling af samfundet.

Vi har gennem en årrække arbejdet målrettet med CSR. Vi har tilsluttet os FN’s Global Compact og har et ønske om at understøtte FN’s verdensmål. Konkret har vi på medarbejdersiden arbejdet med kompetenceudvikling, sundhed, sikkerhed og trivsel, da vi har et stort ansvar over for vores ansatte. Alt det er med til at drive udviklingen frem i det daglige, så vi sikrer et godt arbejdsmiljø, en høj grad af innovation samt bæredygtige og effektive processer, hvilket gør, at vi kan drive en god forretning.«



Anne Abraham, HR- og kommunikationsdirektør, Krüger

»Vi oplever ikke, at der er noget modsætningsforhold mellem at være socialt ansvarlig og drive en profitabel virksomhed — tværtimod. Vi er helt overbeviste om, at virksomhederne er en væsentlig del af løsningen, når man ser på omfanget af verdens udfordringer, og vi forventer, at det inden for få år bliver en afgørende faktor ved valg af samarbejdspartnere. Vi er en virksomhed, der blandt andet arbejder for at udbrede adgang til rent vand og ordentlige, sanitære forhold i hele verden. Rent vand er en forudsætning for det stærke og bæredygtige lokalsamfund. På den måde er bæredygtighed og social bevidsthed fuldstændigt integreret i vores forretningsmodel. Vi tilbyder en løsning, som omdanner et traditionelt renseanlæg til et ressource-anlæg. Herved betragtes spildevand ikke længere som affald, men som vand fyldt med ressourcer. Der genvindes energi, gødning og rent vand. Det bidrager til mål om rent vand, men også til ansvarligt forbrug og produktion og nyder stor bevågenhed i hele verden.«

Flere artikler

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Verdensmålene har skabt et globalt sprog, som giver virksomheder mulighed for at tale direkte ind i fælles visioner med kunder, investorer og regeringer i hele verden. Men det er...

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest

Bæredygtige virksomheder går forrest Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Selvom bæredygtighed langt fra er et nyt fænomen, så er det med FN’s Verdensmål lykkedes at skabe en ny ramme, som der internationalt er enighed om udgør de største udfordringer for klodens...

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning

Fra Filantropi til Forretning Sponseret indhold af: Aarhus Universitet 21 virksomheder har sat sig i spidsen for at udvikle forretningsmodeller, som skal bidrage til en bæredytig udvikling. Tekst: Forfatteren Adm. direktør Karsten Dybvad, Dansk Industri Foto: Dansk...

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien

Verdensmålene som en del af strategien Sponseret indhold af: Aarhus Universitet FN’s 17 verdensmål forventes at påvirke det globale erhvervsliv markant i mange år frem, og det skal gøres til en styrkeposition for danske virksomheder. Sådan lyder det fra Industriens...