FN's Verdensmål

Ifølge Mads Nipper, direktør i Grundfos, er der et enormt forretningspotentiale i at arbejde med FN’s verdensmål. Foto: Grundfos

»Verdensmål kan hjælpe erhvervslivet«

15. oktober, 2018

Da FN’s Verdensmål blev præsenteret i 2015, fik verdens nationer og virksomheder en fælles rettesnor for bæredygtighed. Men hvordan omsætter virksomhederne idealerne i verdensmålene til konkrete forretningsmuligheder? Vi har spurgt en række virksomheder og samarbejdspartnere fra erhvervslivet.

Der er 17 mål i FN’s Verdensmål, som internationalt kaldes Sustainable Development Goals, eller SDG. Alle 17 er konkretiserede, så de ikke blot er løse idealer, men mål som samfund og virksomheder kan sigte efter. Tilbage står spørgsmålet om, hvordan vi skal nå disse mål – og for virksomhederne betyder det at finde ud af, hvordan de kan tjene penge på at sigte efter målene.

Derfor blev der nedsat en international kommission af repræsentanter fra store virksomheder og NGO’er fra hele verden, som over to år frem til januar i år, afdækkede verdensmålenes forretningspotentiale. I kommissionen sad Mads Nipper, administrerende direktør for Grundfos, som eneste dansker, og han mener potentialet i verdensmålene er enormt.

»Den grundlæggende præmis for kommissionen var at sætte nogle tal og ord på verdensmålene sådan, at alle verdens erhvervsledere siger “hold da kæft, det her er jo ikke kun noget for Bill Gates, hans fond og andre godgørende sjæle”. Der er faktisk et enormt forretningspotentiale, hvis vi kan bidrage til at løse de her problemer,« siger Mads Nipper.

Tidligere har debatten om bæredygtighed været præget af usikkerheden om, hvad der præcis menes med renere vand og bedre klima, men Grundfos’ adm. direktør mener, at verdensmålene giver en mere konkret retning for, hvordan virksomheder kan gøre en forskel.

»Jeg tror, at verdensmålene faktisk kan hjælpe erhvervslivet over hele verden, og i Danmark i særdeleshed, med at få et mere nuanceret billede af bæredygtighed,« siger Mads Nipper.

Sådan bruger vi FN’s Verdensmål

Hvis verdensmålene ikke skal ende som endnu en omgang velmente, men uforløste mål, kræver det en stor indsats fra virksomhederne og erhvervslivets samarbejdspartnere. Vi præsenterer derfor 8 forskellige aktører, virksomheder og universiteter, som beskriver, hvordan de arbejder med verdensmålene.



Stena Recycling // Ulf Arnesson, adm. direktør

»Vi arbejder med sustainability gennem genbrug og har gjort det i 80 år. Men det, at verdensmålene pludselig kom, har givet os en fælles agenda – eller et fælles sprog. På den måde synes jeg, at SDG’erne giver rigtig meget mening. Det er blevet tydeligt, at det ikke er en politisk agenda.

Tidligere med Parisaftalen og andre klimaaftaler, var det politik og lidt fjernt fra daglig forretning, men med verdensmålene bliver det tydeligere, at det her er noget vi alle skal arbejde med, og at vi selv kan skabe den her agenda. Jeg tror, at det er den store forskel på verdensmålene og de tidligere klimaaftaler.

Danmark har, tror jeg, været førende i det her. Vi er kommet hurtigere i gang med verdensmålene sammenlignet med eksempelvis Sverige eller andre lande omkring os, og det virker til, at verdensmålene fylder mere i Danmark. Men tager man de store selskaber, der opererer på tværs af landegrænser, som Grundfos eller Danfoss, så har de alle verdensmålene på deres agenda i dag, så det er den retning det går. Helt konkret kan Stena Recycling bruge verdensmålene til at underbygge historien om, at vi ikke snakker affald, men ressourcer. For det er lidt en udfordring i den offentlige debat i dag, at man stadigvæk snakker meget om affald, der skal håndteres. Der kan verdensmålene være med til at ændre på indstillingen, så folk forstår, at det ikke er affald, men fremtidige ressourcer. Og at vi kan benytte vores ekspertise inden for genbrug til at vejlede produktionsfirmaer om brug af materialer, så det bliver endnu nemmere at genbruge materialer i fremtiden.«



Solid Energy // Karsten Pedersen, teknisk chef/CTO

»Vi laver varmepumper og husstandsvindmøller og orienterer os egentlig mere efter de politiske strømninger i Danmark, end FN’s Verdensmål. men vi forventer jo, måske lidt naivt, at politikerne skeler til verdensmålene, når de danner politikken og de rammebetingelser, vi kører efter. For energibranchen er jo på godt og ondt en ufatteligt styret størrelse, og vi er nødt til hele tiden at ajourføre os med, hvilke rammer vi bliver givet. Og de ændrer sig en gang hver halve eller hele år. Vi mangler i høj grad kontinuitet på energiområdet, og derfor er det et stort håb, at verdensmålene kan være med til at give politikerne et fælles udgangspunkt, som måske kan give mere stabilitet på området på tværs af skiftende regeringer.

Det vil være godt, hvis vi rammer den linje, der er i verden, men især hvis det kan give lidt ro på området. For det er forfærdeligt, at jeg sidder med projekter på varmepumper, hvor der er tilbagebetalingstider på tre til fem år, men der er faktisk ingen der tør investere, på grund af usikkerheden om afgifter og energipriser på så relativt kort en bane. Med en tilbagebetalingstid på kun fem år burde det være en risikofri investering, men det er det bare ikke i dagens Danmark. Denne ustabilitet tager pusten ud af investorerne i energibranchen, fordi de fleste jo gerne vil have nogle ører tilbage for hver krone, de investerer. Og hvis der bliver lavet om på afgifter og regulativer hele tiden, så er risikoen for stor.«



House of Energy // Preben Birr-Pedersen, Cluster Manager

»House of Energy er et partnerskab mellem erhvervslivet, offentlige energiforsyninger, universiteter og andre aktører på energiområdet. Vi laver en masse fælles projekter, hvor vi matcher medlemmer fra Skandinavien med virksomheder andre steder. På den måde får virksomhederne et større udsyn og bliver mere klar til at arbejde sammen internationalt – ikke kun i forskningsprojekter, men også i rent kommercielle projekter. Verdensmålene er ligesom en ledestjerne for os, og vi hjælper vores medlemsvirksomheder til at se, at der rent faktisk kan være en forretning i at lægge verdensmålene ind i deres DNA. For når det ikke bare er mål, vi har sat os, men det er hele verden, der har sat dem, så vil der være en efterspørgsel på løsninger, der kan bidrage til målene.

Hvad der er startet hos en stor international organisation, FN, er blevet samlet op af store virksomheder, og nu er de små og mellemstore virksomheder også begyndt at tage dem til sig og sige “yes, vi kan faktisk gøre noget godt for verden og samtidig lave en forretning på det”. Vi har i Danmark rigtig mange små og mellemstore virksomheder, som måske har lidt svært ved at komme alene på eksportmarkedet med et produkt. Men vi er rigtig gode til at arbejde sammen med andre, sådan at produkterne kan indgå i en større sammenhæng. Og det skaber verdensmålene en ramme for. Der er rigtig mange, der gerne vil arbejde sammen med danske virksomheder, for internationalt ved de godt, at danske virksomheder bidrager godt til udviklingsprojekter.«



LINDØ Port of Odense // Carsten Aa, administrerende direktør

»På uddannelsesområdet har vi etableret Lindø Kompetencecenter, hvor vi sammen med en række uddannelsesinstitutioner, herunder SDU, gør en indsats omkring lærlinge, videreuddannelse og efteruddannelse. På den måde forsøger vi at facilitere et samarbejde mellem virksomhederne på havnen og uddannelsesinstitutionerne i overensstemmelse med FN’s Verdensmål. Jo bedre uddannelsesniveau de ansatte i virksomhederne har, jo bedre tror vi på, at det går virksomhederne. Kontakten mellem virksomhederne på havnen og uddannelsesstederne betyder også, at virksomhederne får mulighed for at skabe kontakt til potentielle nye medarbejdere.

I forhold til virksomhederne på havnen forsøger vi hele tiden at gå forrest og være det gode eksempel. Hvis vi kan vise virksomhederne, at der kan være en økonomisk gevinst ved at arbejde med verdensmålene, kan det virke yderligere inspirerende. Det er en løbende proces, og som havn skal vi passe på ikke at overskride grænserne, for det er virksomhederne selv, der skal træffe beslutningerne. Men vi kan inspirere dem bedst muligt.«



Skandinavisk Transport Center, Køge Havn // Thomas Elm Kampmann, direktør

»I Køge er vi i gang med at skabe én af de mest betydningsfulde transport- og logistikklynger i Danmark. Vi er en havn og et transportcenter, så vi er ekstremt fokuserede på infrastruktur, altså verdensmål nummer 9. Vi kigger på at gøre infrastrukturen så effektiv som mulig og sørger eksempelvis for, at de store lastbiler kan komme frem uhindret og uden at genere andre trafikanter.

Hovedfærdselsåren, der går gennem Køge, er en del af den højt profilerede ScanMed gods-korridor (Scandinavian-Mediterranean Corridor, red.), der i princippet går fra Sicilien til Finland. EU har en ambition om, at transporten på ScanMed skal være så grøn som mulig. Vi sørger for, at kunne levere kombinationstransport for virksomheder i vores område. Med kombinationstransport tænker jeg på, at det er synd og skam, at gods skal køres på gummihjul hele vejen. For det er i udgangspunktet belastende for miljøet, fordi det skaber trængsel og opstuvning på vejene overalt i Europa. Derfor skal vi have så meget gods som muligt væk fra vejene, og der er vi i Køge enormt forkælede med, at virksomheder kan tage gods ind fra “Den Blå Motorvej”, havet. Samtidig arbejder vi på at kunne udnytte den nye elektrificerede jernbane og er derfor i gang med at udvikle et omlastningspunkt mellem jernbane og lastbiler, en såkaldt kombiterminal. Men det kræver hjælp fra Christiansborg. Når kombiterminalen i Køge er en realitet, så kan man frit skifte mellem lastbil-, jernbane- og søtransport, og det bliver afgørende for at opfylde punkt nummer 9 i verdensmålene.«



SDU, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse // Ann Højbjerg Clarke, Institutleder

»Det ligger naturligt for Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på SDU at arbejde med samfundsrelevans og samarbejde. Blandt andet træner vi erhvervsledere, iværksættere og offentligt ansatte i at samskabe både i, men også på tværs af, virksomheder og offentlige institutioner, for på den måde at understøtte innovationsprojekter.

Vi bringer blandt andet os selv i spil ved at tage forskningsprojekter hjem, som skaber samarbejde mellem kommuner, klynger og virksomheder, og vores rolle går ud på at tage teten på projekterne eller aktivt bidrage. Virksomhederne og fremtidens iværksættere er i stigende grad drevet af verdensmålene, og derfor vil en større del af de forskningsprojekter, som vi vil gå ind i i fremtiden, have verdensmålene som et mere eksplicit samarbejdspunkt. Der er jo også mange fonde og institutioner, som begynder at orientere sig i forhold til verdensmålene, og dermed giver det et samlingspunkt, som er større end én selv.

Vi faciliterer og understøtter eksempelvis udviklings- og innovationsprocesser ved at føre parter sammen, som ellers ikke ville samarbejde. Vi har projekter, hvor vi bringer virksomheder sammen, så de kan samarbejde om udvikling af nye løsninger og effektivisering i netværk, klynger eller værdikæder, gerne på tværs af brancher og sektorer. I Danmark er vi specielt gode til at tage nye teknologier til os og udvikle nye produkter. Kommercialisering er vores styrke, sammen med design og samarbejde, som også er kompetencer og tradition herhjemme.«



DTU Energi // Søren Linderoth, Institutdirektør, Professor

»Verdensmålene giver god retning for vores arbejde på DTU Energi: Hvad er det for en retning vi skal arbejde i, hvad er det for nogle forventninger vi har? Det giver verdensmålene en fælles definition og en fælles målepind for projekterne. Det, at verdensmålene sætter en ramme og nogle forventninger, tror jeg godt kan skabe nogle nye tankegange, især hos virksomhederne. På universiteterne tror jeg, at vi måske er mere åbne generelt og kan vældig godt lide at være med til at redde verden. Det vi arbejder med, er jo at redde verden, rent ud sagt. Virksomhederne tænker mere på penge, og det skal de jo, men med verdensmålene tror jeg godt, at vi kan få det til at gå op i en højere enhed. At der er nogle virksomheder, der får øje på, at det er i den retning, verden går.

På universiteterne arbejder vi med at billiggøre teknologierne. Det skal være bæredygtigt, det skal være økonomisk, og det skal være rent. Man skal selvfølgelig tænke på at få penge i kassen nu, men man skal også tænke på det, som kan give penge i kassen om fem eller 10 år, og der er vi måske i bedre stand til at tage risici og udvikle teknologier, der er billigere, bedre, mere økonomiske og renere. Virksomhederne skal tjene penge i morgen, og det skal vi ikke på samme måde. Vi skal føde ind til virksomhederne, så de kan være i front i fremtiden, ellers er der andre, der kommer i front. Så ved at udnytte samarbejdet med universiteterne, får virksomhederne mulighed for at udnytte forretningspotentialet i verdensmålene. Det er jo de veje, vi skal gå, som verdensmålene peger på.«



Aarhus Universitet, Science and Technology // Niels Christian Nielsen, Dekan

Skal man realisere de store udfordringer der ligger i Verdensmålene, er man nødt til at have et samlet træk fra mange aktører. Det er primært politikere, industri og NGO’er der tager banen i øjeblikket. Det er utroligt vigtigt, at universiteterne også tager et ansvar og går ind og bidrager.

Hvis det skal lykkes, skal der viden til gennem ny forskning, men der skal også talent til, som skal udføre det her. Her er universiteternes rolle utrolig stor, for det er os, der leverer forskning på højt niveau og højtuddannede unge mennesker til samfundet. Derfor skal vi have bragt universiteterne meget mere i spil i Verdensmålene, ellers lykkes det næppe.Vi er betalt af samfundet og det er vores forpligtelse at bringe samfundet videre baseret på viden. På Aarhus Universitet er vi meget optagede af bæredygtighedsmålene. Vi har igennem de seneste år udviklet aktiviteter, der direkte adresserer globale udfordringer og målene. Vi har blandt andet etableret en række tematiske centre, som via fremragende forskning og partnerskaber relaterer sig til FN’s Verdensmål, for at bidrage til en bæredygtig samfundsudvikling.

Verdensmålene giver en unik samarbejdsplatform idet alle taler om dem. Virksomhederne har en tydelig bæredygtighedsdagsorden. De vil gerne vise, at de er grønne og gør noget for samfundet. Jeg tror også at der lovgivningsmæssigt kommer regulering, der betyder, at hvis virksomhederne ikke gør det, kan de få det svært. Så industrien er meget optaget af det her, og det giver en god grobund for samarbejde, hvis vi orienterer os i samme retning.

Flere artikler

“Jeg er egentlig direktør for et SDG 6 & 13-selskab”

“Jeg er egentlig direktør for et SDG 6 & 13-selskab”

“Jeg er egentlig direktør for et SDG 6 & 13-selskab” Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Grundfos har i mange år arbejdet bevidst med bæredygtighed som udgangspunkt for at skabe forretning, og med FN’s Verdensmål har selskabet fået en ny måde at italesætte deres...

Gør verdensmål til forretning

Gør verdensmål til forretning

Gør verdensmål til forretning Sponseret indhold af: Stena Recycling Med ’Design for Recycling’ bistår virksomheden Stena Recycling sine kunder i en rejse mod cirkulær økonomi. En af kunderne er Grundfos, der bruger Stena i designfasen af nye og bæredygtige produkter....

Solid energi på bæredygtig facon

Solid energi på bæredygtig facon

Solid energi på bæredygtig facon: Klimavenlig vindenergi skal være en investering Sponseret indhold af: Solid Windpower Da den danske virksomhed Solid Windpower sadlede om til bæredygtig vindenergi, skulle det også være en rentabel forretning – ikke bare for dem selv,...

Verdensmål integreret på havnen

Verdensmål integreret på havnen

Verdensmål integreret på havnen Sponseret indhold af: LINDØ Port Of Odense LINDØ port of ODENSE integrerer FN’s Verdensmål i havnens CSR-arbejde – blandt andet i forhold til uddannelse, miljø, sikkerhed og sundhed. Tekst: Forfatteren FN’s verdensmål kan være en del af...

Køge Havn gør den blå motorvej grønnere

Køge Havn gør den blå motorvej grønnere

Køge Havn gør den blå motorvej grønnere Sponseret indhold af: Skandinavisk Transportcenter Havneudvidelsen syd for hovedstadsområdet med et stort landareal, flere tusinde ekstra kajmeter og en ny multiterminal skal facilitere en grøn udvikling for alle sine kunder....

Data og teknologi omsætte verdensmål til virkelighed

Data og teknologi omsætte verdensmål til virkelighed

Hos IBM Danmark tror man på, at data og teknologi kan hjælpe virksomheder med at indfri FN’s verdensmål. Virksomheden udviklerog leverer IT-serviceydelser, software og hardware til hele verden. Foto: IBM Data og teknologi omsætte verdensmål til virkelighed Sponseret...

Nutidens teknologi skaber fremtidens løsninger

Nutidens teknologi skaber fremtidens løsninger

Nutidens teknologi skaber fremtidens løsninger Sponseret indhold af: KAMSTRUP Et af FN’s verdensmål er at sikre, at alle har adgang til vand og sanitet, og at dette forvaltes bæredygtigt. Teknologien spiller en stor rolle i forhold til at nå målet, og løsningerne...

Når social ansvarlighed og forretning går hånd i hånd

Når social ansvarlighed og forretning går hånd i hånd

Når social ansvarlighed og forretning går hånd i hånd Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Med FN’s 17 Verdensmål stilles endnu højere krav til virksomheders samfundsansvar og arbejde med CSR, corporate social responsibility. Vi har spurgt fire af industriens...

Medarbejdertrivsel er drivkraften

Medarbejdertrivsel er drivkraften

Medarbejdertrivsel er drivkraften Sponseret indhold af: LINDAB Hos Lindab tror man på, at en afgørende drivkraft i virksomheden er høj trivsel, lavt sygefravær, udvikling og talentprogrammer. Tekst: Forfatteren Den grundlæggende holdning hos Lindab, som er leverandør...

Det handler om hele tiden at blive bedre

Det handler om hele tiden at blive bedre

Bringer know-how ud og hjem: Det handler om hele tiden at blive bedre Sponseret indhold af: Vandcenter Syd VandCenter Syd har sin kerneforretning på Fyn. Virksomheden tager også sin viden ud til gavn i resten af verden, og det kommer i sidste ende kunderne til gode....

Rent vand er en vigtig del af en bæredygtig fremtid

Rent vand er en vigtig del af en bæredygtig fremtid

Rent vand er en vigtig del af en bæredygtig fremtid Sponseret indhold af: KRÜGER Med FN’s verdensmål er der taget hul på nogle af verdens helt store udfordringer, og rent vand er en vigtig faktor i forhold til at nå flere af dem. Bæredygtig teknologi og innovation...

Godt byggeri skal på dagsordenen

Godt byggeri skal på dagsordenen

Godt byggeri skal på dagsordenen Sponseret indhold af: Danske Tegl Bæredygtige byer og lokalsamfund er et af FN’s Verdensmål, og det burde inspirere os til at tage vores bygninger alvorligt og sætte godt byggeri på den politiske dagsorden. Tekst: Forfatteren Der...

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål

Sådan kan virksomheder bruge FN’s verdensmål Sponseret indhold af: Aarhus Universitet Verdensmålene har skabt et globalt sprog, som giver virksomheder mulighed for at tale direkte ind i fælles visioner med kunder, investorer og regeringer i hele verden. Men det er...